{"id":598,"date":"2010-05-07T16:02:47","date_gmt":"2010-05-07T16:02:47","guid":{"rendered":"http:\/\/www.aaeurop.com\/?p=598"},"modified":"2010-05-07T16:02:47","modified_gmt":"2010-05-07T16:02:47","slug":"nar-historien-er-gidsel","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.aaeurop.com\/?p=598","title":{"rendered":"N\u0569\u0083\u0539(r historien er gidsel"},"content":{"rendered":"
\n

FAKTA<\/h4>\n
\n

Helle Sch\u0569\u0083\u0539\u0534ler Kj\u0569\u0083\u0539\u00bbr<\/strong> er journalist.<\/p>\n

Helle Sch\u0569\u0083\u0539\u0534ler Kj\u0569\u0083\u0539\u00bbr har produceret flere udsendelser om det armenske folkemord for DR\u0569\u00a7\u0549\u0082-\u0549\u0084\u00a7s P1. Hun har skrevet bogen \u0569\u00a7\u0549\u0082-\u0549\u0084\u00a7Danske Vidner til det armenske folkemord\u0569\u00a7\u0549\u0082-\u0549\u0084\u00a7, udkommet p\u0569\u0083\u0539( Forlaget Vandkunsten.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

Det var p\u0569\u0083\u0539( alle m\u0569\u0083\u0539(der symbolsk, da socialdemokraten Yildiz Akdogan deltog i en mindeh\u0569\u0083\u0539\u0534jtidelighed p\u0569\u0083\u0539( 95-\u0569\u0083\u0539(rs dagen for det armenske folkemord, der tog sin begyndelse 24. april i Istanbul i Tyrkiet.<\/p>\n

B\u0569\u0083\u0539\u00bbnker\u0569\u0083\u0539\u00bbkkerne i den lille gule murstenskirke i Emdrup var fyldt med efterkommere af de overlevende armeniere, og forrest sammen med arrang\u0569\u0083\u0539\u0534ren sad folketingsmedlemmet med den tyrkiske baggrund. Arrang\u0569\u0083\u0539\u0534rerne var meget stolte af at have et folketingsmedlem til stede \u0569\u00a7\u0549\u0082-\u0549\u0080\u009c og is\u0569\u0083\u0539\u00bbr Yildiz Akdogan med hendes baggrund.<\/p>\n

Men der m\u0569\u0083\u0539( have v\u0569\u0083\u0539\u00bbret fejl i kommunikationen, for da hun blev bedt om at sige noget ved arrangementets start, rejste den unge kvinde sig t\u0569\u0083\u0539\u0534vende og sagde, at hun var glad for at v\u0569\u0083\u0539\u00bbre der \u0569\u00a7\u0549\u0082-\u0549\u0080\u009c men hun var ikke forberedt p\u0569\u0083\u0539( at holde tale \u0569\u00a7\u0549\u0082-\u0549\u0080\u009c og hun vidste ikke, hvad hun skulle sige.<\/p>\n

\u0569\u0082\u0539\u0565Jeg er dybt ber\u0569\u0083\u0539\u0534rt\u0569\u0082\u0539,, sagde hun, tydeligt ber\u0569\u0083\u0539\u0534rt, og satte sig igen p\u0569\u0083\u0539( kirkeb\u0569\u0083\u0539\u00bbnken. Der blev tavshed i nogle minutter, indtil pianisten begyndte at spille.<\/p>\n

Armensk folkemord<\/strong>
\nFor et \u0569\u0083\u0539(r siden deltog jeg i en mindeh\u0569\u0083\u0539\u0534jtidelighed i en armensk kirke i Aleppo, Syrien. Bagefter interviewede jeg en lidt \u0569\u0083\u0539\u00bbldre skolel\u0569\u0083\u0539\u00bbrer med den armenske pr\u0569\u0083\u0539\u00bbst som overs\u0569\u0083\u0539\u00bbtter.<\/p>\n

L\u0569\u0083\u0539\u00bbreren var ved at renskrive sin fars erindringer. Faderen var dreng under deportationerne. Kun han og hans bedstemor var kommet levende ud af landsbyen, da tyrkerne angreb. Is\u0569\u0083\u0539\u00bbr \u0569\u0083\u0539.t optrin blev ved med at plage ham i dr\u0569\u0083\u0539\u0534mme langt ind i alderdommen. En tyrkisk gendarm havde sk\u0569\u0083\u0539(ret halsen over p\u0569\u0083\u0539( en dreng og t\u0569\u0083\u0539\u0534rrede kniven af i drengens mors forkl\u0569\u0083\u0539\u00bbde. Det var ikke selve drabet, der blev ved med at plage ham.<\/p>\n

\n

Enten skete det, eller ogs\u0569\u0083\u0539( skete det ikke; en historisk begivenhed er vel ikke til forhandling?<\/p><\/blockquote>\n<\/div>\n

Moderen havde sammen med en lille pige siddet og grinet, mens det skete. Det var galskaben, sindssygen, det frygtelige grin, der blev ved med at forf\u0569\u0083\u0539\u0534lge ham som dreng, som voksen, som gammel. Mens l\u0569\u0083\u0539\u00bbreren fortalte historien om sin far, str\u0569\u0083\u0539\u0534mmede t\u0569\u0083\u0539(rerne stille fra hans kone, der stod ved siden af. Hun havde aldrig h\u0569\u0083\u0539\u0534rt historien f\u0569\u0083\u0539\u0534r, og hun gr\u0569\u0083\u0539\u00bbd for sin d\u0569\u0083\u0539\u0534de svigerfar, for alle de myrdede og for sin mand, som skulle b\u0569\u0083\u0539\u00bbre smerten.<\/p>\n

Til mindeh\u0569\u0083\u0539\u0534jtideligheden i Emdrup Kirke holdt en pr\u0569\u0083\u0539\u00bbst fra Roskilde gudstjeneste p\u0569\u0083\u0539( armensk. Michael Ravnholt Westh var i ni \u0569\u0083\u0539(r pr\u0569\u0083\u0539\u00bbst i Armenien og l\u0569\u0083\u0539\u00bbrte sig der sproget. Inden han talte, gik pr\u0569\u0083\u0539\u00bbsten hen til Yildiz Akdogan og bad hende om at rejse sig. Han lagde armen om den unge kvindes skuldre og sagde:<\/p>\n

\u0569\u0082\u0539\u0565Vi to er ikke armeniere, men vi anerkender det armenske folkemord. Det smerter os, at vi ikke kan b\u0569\u0083\u0539\u00bbre sorgen for jer, men vi vil gerne v\u0569\u0083\u0539\u00bbre vidner til den\u0569\u0082\u0539,.<\/p>\n

Historie til forhandling<\/strong>
\nDet er ofte med t\u0569\u0083\u0539(rer, man er vidne til s\u0569\u0083\u0539( stor en sorg, til s\u0569\u0083\u0539( dyb en smerte. Ikke desto mindre insisterede to danske kvinder p\u0569\u0083\u0539( at v\u0569\u0083\u0539\u00bbre netop det \u0569\u00a7\u0549\u0082-\u0549\u0080\u009c vidner til uhyrlighederne, mens de foregik.<\/p>\n

Da mennesker, som de havde l\u0569\u0083\u0539\u00bbrt at kende gennem flere \u0569\u0083\u0539(r, nogle af dem t\u0569\u0083\u0539\u00bbtte venner, gennemgik det v\u0569\u0083\u0539\u00bbrste, der kan overg\u0569\u0083\u0539( et menneske: b\u0569\u0083\u0539\u0534rn, der bliver dr\u0569\u0083\u0539\u00bbbt, gamle, der bliver tvunget p\u0569\u0083\u0539( deportation, myrderier, voldt\u0569\u0083\u0539\u00bbgt, sult, tortur, udryddelse.<\/p>\n

Maria Jacobsen var mission\u0569\u0083\u0539\u00bbr og sygeplejerske i Harput i det \u0569\u0083\u0539\u0534stlige Tyrkiet f\u0569\u0083\u0539\u0534r og under folkemordet og skrev flittigt i sin dagbog om det, hun s\u0569\u0083\u0539(: Husunders\u0569\u0083\u0539\u0534gelser hos armenierne, afv\u0569\u0083\u0539\u00bbbning; om den dag, alle armenierne i byen Harput blev gennet sammen og jaget uden for byen. Om m\u0569\u0083\u0539\u00bbndene, der blev skudt eller hugget ned med det samme, om kvinder og b\u0569\u0083\u0539\u0534rn, der blev drevet af sted, og om dem, det lykkedes at flygte.<\/p>\n

En ung kvinde med et stort gabende s\u0569\u0083\u0539(r i nakken kom til det hospital, hvor Maria Jacobsen arbejdede. Hun havde ligget nederst i en bunke kvinder, som b\u0569\u0083\u0539\u0534dlerne huggede hovederne af. Kvinden var kun blevet s\u0569\u0083\u0539(ret og l\u0569\u0083\u0539( og ventede, til der var helt stille, og hun kunne kravle ud og l\u0569\u0083\u0539\u0534be v\u0569\u0083\u0539\u00bbk og s\u0569\u0083\u0539\u0534ge hj\u0569\u0083\u0539\u00bblp. Maria Jacobsen var blot en af mange mission\u0569\u0083\u0539\u00bbrer, hj\u0569\u0083\u0539\u00bblpearbejdere og diplomater, der gennem \u0569\u0083\u0539\u0534jenvidneskildringer dokumenterede det armenske folkemord.<\/p>\n

Ogs\u0569\u0083\u0539( skolel\u0569\u0083\u0539\u00bbreren og hj\u0569\u0083\u0539\u00bblpearbejderen Karen Jeppe var hos armenierne i n\u0569\u0083\u0539\u0534dens stund. Karen Jeppe gemte sine venner under gulvbr\u0569\u0083\u0539\u00bbdderne i sit hus under udryddelserne og var senere drivende kraft i at opbygge et armensk samfund for overleverne i Aleppo i det nordlige Syrien. Det arbejde er hun i dag ud\u0569\u0083\u0539\u0534deliggjort for i Armenien.<\/p>\n

Man kan ikke g\u0569\u0083\u0539\u0534re uret til ret igen, n\u0569\u0083\u0539(r s\u0569\u0083\u0539( forf\u0569\u0083\u0539\u00bbrdelige ting er sket. Men man kan anerkende, at det er sket. Det er der mange lande og mange politikere, der har gjort, men ikke de virkelig tunge spillere \u0569\u00a7\u0549\u0082-\u0549\u0080\u009c og heller ikke Danmark. I stedet er de forf\u0569\u0083\u0539\u00bbrdelige begivenheder i 1915 gjort til genstand for politiske forhandlinger. Men hvordan kan man det?<\/p>\n

Enten skete det, eller ogs\u0569\u0083\u0539( skete det ikke; en historisk begivenhed er vel ikke til forhandling? S\u0569\u0083\u0539(dan lyder det undrende fra folk, n\u0569\u0083\u0539(r talen falder p\u0569\u0083\u0539( anerkendelse af det armenske folkemord. Og selvf\u0569\u0083\u0539\u0534lgelig har de ret, selv om man kan mene, at de sp\u0569\u0083\u0539\u0534rger lidt naivt, for historien er jo netop altid til forhandling. Men m\u0569\u0083\u0539(ske ikke ofte s\u0569\u0083\u0539( \u0569\u0083\u0539(benlyst som i tilf\u0569\u0083\u0539\u00bbldet med det armenske folkemord.<\/p>\n

D\u0569\u0083\u0539\u0534dsmarch<\/strong>
\nTyrkiet anerkender ikke folkemordet p\u0569\u0083\u0539( op mod halvanden million armeniere i 1915, og det internationale samfund tvinger ikke Tyrkiet til at g\u0569\u0083\u0539\u0534re det. Det er der stor vrede og sorg over blandt de mange efterkommere til overlevende armeniere, som jeg gennem de seneste \u0569\u0083\u0539(r har m\u0569\u0083\u0539\u0534dt en del af i b\u0569\u0083\u0539(de Danmark og i Mellem\u0569\u0083\u0539\u0534sten.<\/p>\n

De ser klart, at det er stormagternes politiske og \u0569\u0083\u0539\u0534konomiske interesser, der afholder dem fra at kalde det 20. \u0569\u0083\u0539(rhundredes f\u0569\u0083\u0539\u0534rste folkemord ved rette navn. At realpolitikken st\u0569\u0083\u0539(r over retf\u0569\u0083\u0539\u00bbrdigheden. Senest 24. april i \u0569\u0083\u0539(r, p\u0569\u0083\u0539( \u0569\u0083\u0539(rsdagen for folkemordets start, hvor den amerikanske pr\u0569\u0083\u0539\u00bbsident, Barack Obama, udsendte en erkl\u0569\u0083\u0539\u00bbring, hvori der blandt andet st\u0569\u0083\u0539(r, at der ikke er tvivl om, hvordan Obama personligt ser p\u0569\u0083\u0539( sagen.<\/p>\n

Man m\u0569\u0083\u0539( tro, der henvises til Barack Obamas valgkamp, hvor han utvetydigt gav udtryk for, at der var tale om folkemord. Han har ikke i sit embede som USA\u0569\u00a7\u0549\u0082-\u0549\u0084\u00a7s pr\u0569\u0083\u0539\u00bbsident gentaget ordet folkemord \u0569\u00a7\u0549\u0082-\u0549\u0080\u009c\u0569\u0082\u0539\u00a0genocide<\/em>.<\/p>\n

\n

Hvor mange historikere der skal tage stilling til det armenske folkemord, f\u0569\u0083\u0539\u0534r det er nok<\/p><\/blockquote>\n<\/div>\n

Forklaringen er if\u0569\u0083\u0539\u0534lge Obama selv, at han ikke vil komme i vejen for de normaliseringsforhandlinger, der foreg\u0569\u0083\u0539(r mellem Tyrkiet og Armenien. De to lande har en f\u0569\u0083\u0539\u00bblles gr\u0569\u0083\u0539\u00bbnse, der har v\u0569\u0083\u0539\u00bbret lukket siden 1993 \u0569\u00a7\u0549\u0082-\u0549\u0080\u009c kort efter at Armenien blev selvst\u0569\u0083\u0539\u00bbndigt i slipstr\u0569\u0083\u0539\u0534mmen p\u0569\u0083\u0539( Sovjetunionens sammenbrud.<\/p>\n

I efter\u0569\u0083\u0539(ret 2009 underskrev de to lande en protokol, der endnu mangler at blive ratificeret i parlamenterne. Men USA har ogs\u0569\u0083\u0539( andre v\u0569\u0083\u0539\u00bbgtige grunde til ikke at l\u0569\u0083\u0539\u00bbgge sig ud med Tyrkiet. Landet er en uundv\u0569\u0083\u0539\u00bbrlig partner i forhold til Irak og Afghanistan. Tyrkiet er igen blevet landet i midten efter den kolde krigs afslutning; broen til Kaukasus, Asien, Mellem\u0569\u0083\u0539\u0534sten med de store forekomster af olie og gas; forhandlingspart mellem \u0569\u0083\u0539\u0534st og vest. Derfor undg\u0569\u0083\u0539(s ordet folkemord.<\/p>\n

Bortset fra det afg\u0569\u0083\u0539\u0534rende ord er erkl\u0569\u0083\u0539\u00bbringen fra USA\u0569\u00a7\u0549\u0082-\u0549\u0084\u00a7s pr\u0569\u0083\u0539\u00bbsident klar nok. Barack Obama minder om, at 24. april i \u0569\u0083\u0539(r var 95-\u0569\u0083\u0539(rs dagen for starten p\u0569\u0083\u0539( nogle af de \u0569\u0082\u0539\u0565v\u0569\u0083\u0539\u00bbrste grusomheder i det 20. \u0569\u0083\u0539(rhundrede\u0569\u0082\u0539,, hvor 1,5 millioner armeniere blev \u0569\u0082\u0539\u0565massakreret\u0569\u0082\u0539, eller gik deres d\u0569\u0083\u0539\u0534d i m\u0569\u0083\u0539\u0534de \u0569\u00a7\u0549\u0082-\u0549\u0080\u009cmarched to their death<\/em>, som der st\u0569\u0083\u0539(r i erkl\u0569\u0083\u0539\u00bbringen, der kan l\u0569\u0083\u0539\u00bbses i sin fulde l\u0569\u0083\u0539\u00bbngde p\u0569\u0083\u0539( Det Hvide Hus\u0569\u00a7\u0549\u0082-\u0549\u0084\u00a7 hjemmeside.<\/p>\n

I Danmark er forklaringen p\u0569\u0083\u0539(, at der ikke er en officiel anerkendelse af det armenske folkemord, at \u0569\u0082\u0539\u0565det er et sp\u0569\u0083\u0539\u0534rgsm\u0569\u0083\u0539(l for historikerne\u0569\u0082\u0539,. S\u0569\u0083\u0539(dan l\u0569\u0083\u0539\u0534d det fra Per Stig M\u0569\u0083\u0539\u0534ller, da han var udenrigsminister, og s\u0569\u0083\u0539(dan lyder det fra den nuv\u0569\u0083\u0539\u00bbrende udenrigsminister, Lene Espersen.<\/p>\n

Der kan v\u0569\u0083\u0539\u00bbre megen fornuft i, at politikere ikke skal tage stilling til alt, men man kan undre sig over, hvorfor det princip lige g\u0569\u0083\u0539\u00bblder for det armenske folkemord og ikke for holocaust. Og man kan sp\u0569\u0083\u0539\u0534rge, hvor mange historikere der skal tage stilling til det armenske folkemord, f\u0569\u0083\u0539\u0534r det er nok.<\/p>\n

Internationalt er der overv\u0569\u0083\u0539\u00bbldende dokumentation for, at armenierne i det skrantende Osmannerrige blev udryddet efter en centralt vedtaget og systematisk gennemf\u0569\u0083\u0539\u0534rt udryddelseskampagne fra for\u0569\u0083\u0539(ret 1915 til for\u0569\u0083\u0539(ret 1917. L\u0569\u0083\u0539\u00bbs for eksempel den tyrkiske forsker Taner Akcams bog \u0569\u00a7\u0549\u0082-\u0549\u0084\u00a7A Shameful Act\u0569\u00a7\u0549\u0082-\u0549\u0084\u00a7, der med bel\u0569\u0083\u0539\u00bbg i tyske, \u0569\u0083\u0539\u0534strigske og osmanniske arkiver dokumenterer netop dette.<\/p>\n

De tyske og \u0569\u0083\u0539\u0534strigske arkiver er s\u0569\u0083\u0539\u00bbrlig interessante, fordi de to lande var allierede med Tyrkiet under F\u0569\u0083\u0539\u0534rste Verdenskrig, og det alts\u0569\u0083\u0539( var allierede officerer og diplomater, der indberettede til deres overordnede, hvordan udryddelserne foregik. Samtidig var der i 1919-20 milit\u0569\u0083\u0539\u00bbre domstole i Istanbul, hvor anerkendte tyrkiske borgere vidnede om de forbrydelser, den ungtyrkiske regering havde foretaget mod de armenske og andre kristne medborgere i ly af krigen.<\/p>\n

Deportation af armeniere<\/strong>
\nMan beh\u0569\u0083\u0539\u0534ver som n\u0569\u0083\u0539\u00bbvnt ikke at forlade dansk grund for at f\u0569\u0083\u0539( vished om folkemord.<\/p>\n

I en engelsk udgivelse af Maria Jacobsens dagb\u0569\u0083\u0539\u0534ger kan man l\u0569\u0083\u0539\u00bbse en \u0569\u0083\u0539\u0534jenvidneskildring af hele forl\u0569\u0083\u0539\u0534bet i en central by i det \u0569\u0083\u0539\u0534stlige Tyrkiet. Men ogs\u0569\u0083\u0539( den danske statsadministration har den viden i arkiverne.<\/p>\n

Den danske forsker Matthias Bj\u0569\u0083\u0539\u0534rnlund har gravet i Udenrigsministeriets gemmer og fundet indberetninger om udryddelser af armenierne fra den danske gesandt i Istanbul, Carl Ellis Wandel. Hele sogne, inklusive pr\u0569\u0083\u0539\u00bbster og andre kirkelige, bliver meldt forsvundet, og gesandten var ikke i tvivl om, hvad der foregik. \u0569\u0082\u0539\u0565Tyrkerne gennemf\u0569\u0083\u0539\u0534rer med stor Energi deres grusomme Hensigt, at udrydde det armeniske folk\u0569\u0082\u0539,, skrev Carl Ellis Wandel i en indberetning 4. september 1915.<\/p>\n

Det kan v\u0569\u0083\u0539\u00bbre sv\u0569\u0083\u0539\u00bbrt at forst\u0569\u0083\u0539(, at s\u0569\u0083\u0539( overv\u0569\u0083\u0539\u00bbldende en dokumentation kan overses og f\u0569\u0083\u0539( politikere til at henvise sagen til \u0569\u00a7\u0549\u0082-\u0549\u0084\u00a7historikerne\u0569\u00a7\u0549\u0082-\u0549\u0084\u00a7. Den amerikanske pr\u0569\u0083\u0539\u00bbsident har dog i det mindste sagt, hvad han personligt mener, og det fremg\u0569\u0083\u0539(r ogs\u0569\u0083\u0539( tydeligt, at det er af realpolitiske grunde, han ikke vil sige \u0569\u00a7\u0549\u0082-\u0549\u0084\u00a7folkemord\u0569\u00a7\u0549\u0082-\u0549\u0084\u00a7 som pr\u0569\u0083\u0539\u00bbsident.<\/p>\n

L\u0569\u0083\u0549\u0080\u00a0S OGS\u0569\u0083\u0549\u0080\u00bb<\/strong>USA og Tyrkiet i diplomatisk krig om folkemord<\/a><\/p>\n

Det er klart, at Tyrkiet vil reagere, hvis det sker. Vi s\u0569\u0083\u0539( det sidst, da udenrigsudvalget i den amerikanske kongres med \u0569\u0083\u0539.n stemmes flertal vedtog en resolution om det armenske folkemord \u0569\u00a7\u0549\u0082-\u0549\u0080\u009c og da den svenske rigsdag, ogs\u0569\u0083\u0539( med \u0569\u0083\u0539.n stemmes flertal, gjorde det samme.<\/p>\n

De tyrkiske ambassad\u0569\u0083\u0539\u0534rer blev kaldt hjem, og stor var vreden i den tyrkiske regering over udenlandsk indblanding i den tyrkiske historie. Premierminister Erdogan truede endda med at deportere 100.000 illegale armenske arbejdere, hvis kritikken blev ved. I Tyrkiet mener kommentatorerne nu ikke, at der er s\u0569\u0083\u0539( mange illegale armeniere, og der er da heller ikke sket noget i den anledning.<\/p>\n

L\u0569\u0083\u0549\u0080\u00a0S OGS\u0569\u0083\u0549\u0080\u00bb<\/strong>Tyrkiet overvejer at udvise 100.000 armeniere<\/a><\/p>\n

Ambassad\u0569\u0083\u0539\u0534ren i Stockholm vendte tilbage, efter at den svenske regering gentagne gange havde forsikret, at den ikke var enig i rigsdagens beslutning. Tyrkiets forhold til USA blev bl\u0569\u0083\u0539\u0534dgjort efter Hilary Clintons appel til, at den amerikanske kongres ikke skulle vedtage erkl\u0569\u0083\u0539\u00bbringen. Samme Clinton har i samtaler med den tyrkiske udenrigsminister nu til geng\u0569\u0083\u0539\u00bbld kr\u0569\u0083\u0539\u00bbvet, at der skal gang i normaliseringsforhandlingerne med Armenien.<\/p>\n

If\u0569\u0083\u0539\u0534lge den engelske internetudgave af den tyrkiske avis Todays Zaman har tyrkiske konsuler i USA f\u0569\u0083\u0539(et besked p\u0569\u0083\u0539(, at de skal f\u0569\u0083\u0539\u0534re dialog med den armenske diaspora. Alt dette f\u0569\u0083\u0539\u0534rer muligvis til en \u0569\u0083\u0539(bning af gr\u0569\u0083\u0539\u00bbnsen mellem Tyrkiet og Armenien, men efterkommerne af de mange ofre venter stadigv\u0569\u0083\u0539\u00bbk p\u0569\u0083\u0539(, at folkemordet bliver erkendt og anerkendt af den nation, hvor det udspillede sig. For dem forts\u0569\u0083\u0539\u00bbtter kr\u0569\u0083\u0539\u00bbnkelsen, s\u0569\u0083\u0539( l\u0569\u0083\u0539\u00bbnge den ikke er anerkendt.<\/p>\n

Munter afslutning<\/strong>
\nYildiz Akdogan, den danske politiker med den tyrkiske baggrund, ville egentlig bare kigge forbi for at vise sin respekt og anerkendelse, men hun blev under hele mindearrangementet.<\/p>\n

\n

At der var mange tyrkere, der gjorde en indsats for at redde de armenske naboer, er der ingen tvivl om. Hvor mange ved vi ikke. Det kan man f\u0569\u0083\u0539\u0534rst nu begynde at tale om i Tyrkiet<\/p><\/blockquote>\n<\/div>\n

Ogs\u0569\u0083\u0539( i Tyrkiet er store dele af befolkningen meget ivrige efter at fort\u0569\u0083\u0539\u00bblle det, de ved om folkemordet. For selv om det gennem 95 \u0569\u0083\u0539(r har v\u0569\u0083\u0539\u00bbret forbudt at sige folkemord i Tyrkiet om begivenhederne i 1915, s\u0569\u0083\u0539( er der en folkelig viden om begivenhederne.<\/p>\n

En yngre tyrkisk forsker samler mundtlige fort\u0569\u0083\u0539\u00bbllinger i Tyrkiet om, hvad der skete, og en lidt \u0569\u0083\u0539\u00bbldre herboende kurder fort\u0569\u0083\u0539\u00bbller, at mange gerne vil fort\u0569\u0083\u0539\u00bblle historierne. For mange tyrkere og kurdere ligger historien som en sorgfyldt viden, de gerne vil lettes for, ogs\u0569\u0083\u0539( selv om de og deres familier ikke selv deltog i myrderierne.<\/p>\n

En herboende kvinde med kurdisk-tyrkisk baggrund fortalte mig om sin oldefar, der som tyrkisk politimand gemte armenske naboer for at redde dem fra myrderierne. Den historie og beretningen om floder, der var r\u0569\u0083\u0539\u0534de af blod, har hun h\u0569\u0083\u0539\u0534rt fra sin mormor. At der var mange tyrkere, der gjorde en indsats for at redde de armenske naboer, er der ingen tvivl om. Hvor mange ved vi ikke. Det kan man f\u0569\u0083\u0539\u0534rst nu begynde at tale om i Tyrkiet.<\/p>\n

Mindeh\u0569\u0083\u0539\u0534jtideligheden i Emdrup Kirke endte muntert. En pensioneret armensk porcel\u0569\u0083\u0539\u00bbnsarbejder fra Valby sang folkesang med stor stemme og stor gl\u0569\u0083\u0539\u00bbde. En yngre armensk kvinde fremsagde et langt armensk digt med energi og fylde; om de glade tider, der blev afl\u0569\u0083\u0539\u0534st af m\u0569\u0083\u0539\u0534rke, og om livet, der atter f\u0569\u0083\u0539(r fat.<\/p>\n

politiken.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

FAKTA Helle Sch\u0569\u0083\u0539\u0534ler Kj\u0569\u0083\u0539\u00bbr er journalist. Helle Sch\u0569\u0083\u0539\u0534ler Kj\u0569\u0083\u0539\u00bbr har produceret flere udsendelser om det armenske folkemord for DR\u0569\u00a7\u0549\u0082-\u0549\u0084\u00a7s P1. Hun har skrevet bogen \u0569\u00a7\u0549\u0082-\u0549\u0084\u00a7Danske Vidner til det armenske folkemord\u0569\u00a7\u0549\u0082-\u0549\u0084\u00a7, udkommet p\u0569\u0083\u0539( Forlaget Vandkunsten. Det […]<\/a><\/p>\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>","protected":false},"author":1,"featured_media":599,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_kadence_starter_templates_imported_post":false,"footnotes":""},"categories":[10],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.aaeurop.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/598"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.aaeurop.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.aaeurop.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.aaeurop.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.aaeurop.com\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=598"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.aaeurop.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/598\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":600,"href":"https:\/\/www.aaeurop.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/598\/revisions\/600"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.aaeurop.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/599"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.aaeurop.com\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=598"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.aaeurop.com\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=598"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.aaeurop.com\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=598"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}